Hjem - Lions Danmark

Menu

LEO klubber

Tør du sprænge grænser? Så bliv Leo!

Du lyst til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært. 

LEO Klub ViborgLEO klubber er for alle unge mellem 16 og 30 år: Studerende, lærlinge og unge, der har arbejde i eller på anden måde er tilknyttet lokalområdet.

En LEO klub er meget alsidig med medllemer fra mange grene af samfundet. Du får en masse nye venner, du ellers aldrig ville have mødt. Det giver dig indsigt og personlig udvikling, samtidig med at du hjælper andre.

De enkelte klubber vælger selv deres projekter, men i klubberne gør vi meget ud af at kunne se de mennesker, vi hjælper, i øjnene. Der er nu engang sjovere at holde sommerlejr for børn f.eks. i Rumænien og se børnenes glæde samt opleve den forskel dét gør, end blot at at sende penge.

Tør du tage en udfordring?

Har du mod på at lede et stort projekt eller stå i spidsen for en LEO klub? Det giver erfaring og mange oplevelser.

I LEO arbejder vi med mange spændende projekter med socialt sigte og med det formål at indsamle penge. Som medlem kan du her yde en stor indsats, og gennem bestyrelsesarbejde kan du yderligere få førstehånds kendskab til ledelse.

Ved at arbejde tæt sammen med Leos sikrer Lions sig, at hver LEO klub virker inden for reglerne fastsat af Lions Clubs International. Lions Danmark giver også LEOs mulighed for at udbygge den praktiske erfaring med ledelseskurser i Danmark og i udlandet.

>> Se mere om Leo her eller kontakt Søren Bang Olesen på ungd.md@lions.dk



Følg Lions