Op mod
hvert tredje barn bliver udsat for seksuelt misbrug af voksne i eller
uden for familien. Og det sker i alle samfundslag.
Det
vurderer Henriette Nielsen, leder af Christine Centret i Århus, et
af flere centre, der tilbyder rådgivning for seksuelt misbrugte.
Henriette
Nielsen er 56 år. Hun har været leder af centret, der i flere år
holdt til i et beskedent lokale på 40 kvadratmeter på 2. sal i et
baghus i Helgenæsgade, men her i 2010 er rykket til tre gange så
meget plads på Skolebakken 5 i Århus.
Henriette
Nielsen er tidligere folkeskolelærer. Hun har taget to
psykoterapeutiske uddannelser. Hun begyndte sit virke i Christine
Centret i oktober 2007 og har været leder af centret siden september
2008. En del af jobbet er at have nogle af centrets brugere i terapi.
”Et
center som vores, der er fra 1996, begynder med, at der er en gruppe
mennesker, der finder sammen. I starten var det frivilligt arbejde i
lånte lokaler det hele. Jeg blev den første lønnede medarbejder i
Christine Centret”.
Seks
kvinder og én mand som frivillige rådgivere
Der er
på nuværende tidspunkt syv frivillige, heraf én mand.
”Det
er en fast regel, at de frivillige, der er har været seksuelt
misbrugt, så det var
sådan set lidt en fejl, at jeg kom ind i arbejdet på centret", siger
Henriette Nielsen.
”Når
vi har åbent i centret er det sådan, at de, der kommer til os, ved,
at de kan komme til at tale med en, der selv har været udsat for
seksuelt misbrug. Jeg er jo bare terapeut ...”
Den
yngste af rådgiverne er midt i 20'erne, den ældste midt i 60'erne.
”Det
svarer næsten til de mennesker, der kommer her. I princippet tager
vi os af mennesker fra 18 år og opefter, og den ældste, der kommer
her, er 64 år”, siger
Henriette Nielsen.
”Vi
har dels nogle brugere, dels nogle, der kommer i terapi her. Brugerne
er dem, der kommer i åbningstiden. Nogle af dem, der går i terapi,
kommer også i Christine Centret som brugere”.
”Vi
har åbent tirsdag og torsdag fra klokken 10 til 14 og onsdag fra 18
til 21. Man kan komme direkte fra gaden, eller man kan bestille tid.
Mange kommer med en ledsager, en sagsbehandler, for eksempel, eller
en fra AA eller en pårørende. De må meget gerne have nogle til at
følge dem de første gange.”
”Men
der kommer også en del uden for åbningstiden”, fortsætter
Henriette Nielsen. De vil gerne komme, når der ikke er andre”.
Centret
gør opmærksom på sig selv blandt andet med en hjemmeside og ved at
sætte plakater op forskellige steder, i socialcentre eksempelvis.
I
Christine Centret hjælper man også de pårørende til dem, der har
været ude for seksuelle overgreb.
”Der
er mange pårørende-samtaler uden for åbningstid”.
Det kan være svært at leve sammen med en incest-overlever, siger
Henriette Nielsen.
De
fleste af dem, der bruger centret, kommer der gennem en længere
periode.
Trues
til tavshed
”Mange
af brugere kommer her i et længere forløb. De kan lide at komme
her, for de ved, at her er der nogle, der forstår dem. Her kan man
lade masken falde, man kan snakke åbent.”
Som
nævnt i indledningen mener Henriette Nielsen, at omkring 30 procent
af alle børn i Danmark har været udsat for incest eller anden form
for seksuelle overgreb.
”Det
drejer sig ikke udelukkende om overgreb fra nære familiemedlemmer,
men også fra sportstrænere, skolelærere og andre”,
siger hun. Flere undersøgelser siger, at der er tale om cirka 10
procent. Men man skal have for øje, at den slags undersøgelser
handler om anmeldte overgreb. Min erfaring her fra Christine Centret
siger, at der er rigtig mange, der aldrig foretager en anmeldelse.
Der er faktisk sindssygt mange, der ikke anmelder overgrebene.
Mange
af børnene bliver direkte eller indirekte truet til ikke at fortælle
om det, der er sket.
”Det
kan være meget svært at melde sin far eller sin mor til politiet”,
fortsætter Henriette Nielsen. Der er også angst med i det. Vil mine
søskende ikke se mig mere, hvis jeg fortæller om det her?
Pengene,
der kommer til Christine Centret gennem Lions-kampagnen i Uge 18 vil
gå til terapi.
På
Christine Centret omtaler man i øvrigt ikke brugerne som krænkede
eller ofre.
- Det
er incest-overlevere. Det er langt mere fremadrettet, siger Henriette
Nielsen.
|