 Da
Dorte var fem år, blev hendes mor indlagt på sygehuset. Faderen
inviterede Dorte til at ligge i moderens seng. Det blev begyndelsen
til et seksuelt misbrug. Hvor længe, det stod på, husker hun ikke,
for det blev en del af livet, som Dorte fortrængte helt frem til hun
var 40 år.
I dag
er Dorte, der bor på Århus-egnen, 46 år, hun er med i ledelsen for
Christine Centret i Århus og rådgiver samme sted.
Faderens
overgreb fik voldsomme konsekvenser for Dorte.
Manglende
selvværd var én af dem. En anden, at hun kan have svært ved at
have tillid til andre mennesker.
En
tredje konsekvens var spiseforstyrrelser.
”Det
kom, da jeg var i 20'erne”,
fortæller hun. ”I en
periode var min vægt nede omkring 24 kilo, og jeg måtte have
sondemad. Men der blev ikke sat noget terapeutisk i værk. Jeg kom ud
af spiseforstyrrelsen og lærte at forholde mig til mad, men jeg
fandt aldrig ud af, hvorfor spiseforstyrrelsen var kommet.”,
siger Dorte.
”Derefter
fik jeg nogle gode år med mand og børn. Men der var noget, der ikke
var rigtigt. Jeg tog mere og mere afstand til det seksuelle. Da jeg
var sidst i 30'erne, lærte jeg en terapeut at kende og spurgte, om
hun kunne hjælpe mig. Jeg fik nu og da flashbacks. Jeg begyndte i
terapi og begyndte at huske, hvad der var sket”.
”Hvornår
det stoppede, ved jeg ikke, sikkert fordi det inde i mit hoved var så
ubærligt, forfærdeligt og det gjorde ondt. Hver gang håbede jeg,
at det var den sidste gang. Jeg bildte mig selv ind, at hvis jeg lige
gør det i dag, så er det slut”.
”Der
ligger også en masse skam i det”, fortsætter Dorte. ”Jeg
syntes, at det var ulækkert, og jeg var bange for, at andre skulle
opdage det.”
Overgrebene
fandt ofte sted, når Dortes far havde drukket.
Jeg
tror, min mor vidste det
”Der
var hele tiden den der frygt. Hvis han ikke kom hjem fra arbejde, var
jeg bange for, at han var ude at drikke og bange for, at nu skulle
det ske igen.”
”Om
min mor vidste, hvad der foregik, er svært at sige. Nogle ting peger
i den retning. Hun var kold over for mig, sur. Jeg følte altid, at
jeg havde gjort et eller andet, så hun ikke ville snakke med mig.”
”Jeg
har siden konfronteret min far med det, der skete. Han benægtede,
måske har han også fortrængt det, jeg ved det ikke. Derefter så
vi ikke hinanden i to år. Nu ses vi igen. Mine børn har brug for en
morfar”.
”Jeg
har det godt i dag, hvor jeg har gode venner både i og uden for
Christine Centret at støtte mig til. Jeg tilgiver aldrig min far
det, der er sket. Men jeg kan ikke lave om på det. Min far ødelagde
min barndom. Han skal ikke også have lov til at ødelægge mit
voksenliv. Det er et valg, jeg har taget”,
siger Dorte.
”Som
en konsekvens af det seksuelle misbrug har jeg tidligere været en
mester i at lukke af for følelser,
fordi de var for vanskelige at håndtere. Jeg havde svært ved at
mærke, hvad der var godt, og hvad der var skidt. Jeg havde for let
ved at lade andre overskride mine grænser, fordi jeg ikke rigtigt
vidste, hvor de var. Et af de mennesker, jeg holdt allermest af,
havde jo overtrådt den grænse”.
Nu er
Dorte kommet så langt, at hun holder foredrag både om
spiseforstyrrelse og om det seksuelle misbrug, og hun hjælper og
rådgiver andre, der kommer på Christine Centret.
| 
