Hjem - Lions Danmark

Menu

Nyhed

20/09-2015

Danske Lions Klubber giver ½ million kroner til børn på flugt


Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp bevilgede i dag søndag 500.000 kroner, penge som skal hjælpe syriske flygtningebørn i Libanon.

 
   

 

© UNICEF/NYHQ2015-2199/

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp bevilgede i dag søndag 500.000 kroner, penge som skal hjælpe syriske flygtningebørn i Libanon.

Beløbet doneres gennem en af vores samarbejdspartnere, UNICEF, der allerede har et veletableret programarbejde i Libanon.

De syriske børn går rundt på bare fødder i kulde og sne, og sover i iskolde telte om natten.  Det er virkeligheden for tusindvis af syriske flygtningebørn i Libanon, hvor vinteren ofte er ekstremt kold og hård og gør mange børn syge med lungebetændelse og andre følge sygdomme.

Helt konkret vil Lions donation gå til vintertøj (vinterjakke, varme bukser, vandtætte støvler, strømper, handsker, uldhuer og varmt undertøj) herudover ligeledes til at opvarme klasseværelser og daginstitutioner hvor de syriske børn får undervisning og møder hinanden.

 

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp


Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp får stillet midler til rådighed af de lokale danske Lions klubber til at yde hjælp ved katastrofer og nødsituationer her i landet og i udlandet.

Lions Katastrofehjælp har eksisteret i over 39 år, hvor der i alt er doneret ca. 31 millioner kroner.



 
 

Følg Lions