Lions Neurocenter
Lions-klubberne i Danmark er stærkt involveret i ledelsen af et center for borgere med erhvervet kompleks hjerneskade, nemlig den selvejende institution Lions Neurocenter i København
I 1981 indskød Lions-klubberne i Danmark 1,1 million kroner i den selvejende institution. I dag visiteres personer mellem 18 og 65 år til centeret med svære hjerneskader forårsaget af blodpropper i hjernen eller evt. hjernetraumer med henblik på genoptræning.


Fest med hjemmelavet is og til højre trænes der med boremaskine
Lions Neurocenter er i dag bredt anerkendt for sin faglighed og opnår meget fine resultater med borgerne gennem intensiv genoptræning, pleje og støtte. Institutionen rummer botilbud til 71 borgere samt 30-40 borgere i et dag- og aktivitetscenter, der er visiteret fra København og 19 andre kommuner.
Lions Neurocenter har siden 1. januar 2025 drevet centret uden en driftsoverenskomst, som man tidligere havde med København Kommune.
Der er beskæftiget ca. 150 fagpersoner og administrativt personale og årsbudgettet udgør 150 mio. kr.
Mange Lions-klubber støtter økonomisk de aktiviteter, som Venskabsforeningen arrangerer, til stor glæde for centerets beboere og brugere, hvilket er medvirkende til en særlig rar atmosfære på centeret.
>> Læs mere om Lions Neuro Center her
Følg Lions