Hjem - Lions Danmark

Menu

Sommerlejr 2023 for unge med handicap

Det blev endnu en superfin sommerlejr.


I lejren deltog 15 unge med handicap, heraf havde 11 personlig hjælper med samt et dagligt ledelsesteam af erfarne entuastiske unge, som står for forplejning og afvikling af lejren med hjælp fra udvalget fra arrangørklubberne.

Programmet rummede skiftevis ture ud af huset og aktiviteter i lejren, indslag ved dygtige musikere og komikere, indlæg om Lions v. distriktsguvernør Thomas Ølgaard, brætspil, og almindelig lejrhygge. Vi besøgte det nye formidlingscenter på Stevns Klint, var til Grøn koncert på Amager, koncert i Roskilde Bypark med Poul Krebs og besøg på Herslev Bryghus.

Det er en glæde at opleve de unges begejstring og glæde ved lejren og samværet med hinanden. Vi har, helt i takt med hvad Lions står for, i fællesskab mulighed for at give de unge denne særlige oplevelse og afbræk fra en hverdag i øvrigt præget af mange udfordringer. Tak til alle, der har løftet med.

Sofie Møller, en af deltagerne skriver bl.a.

(Sofie tv. i billedet)






















Udover den skønne stemning i campen og samværet med de andre deltagere, gav lejren os deltagere FEDE og BERIGENDE oplevelser ud af huset, som langt fra alle deltagere har mulighed for at få hjemme. Der var blandt andet tur på Grøn koncert på Amager, intim koncert med Poul Krebs i Roskilde bypark og besøg og rundvisning samt ølsmagning på Herslev Bryghus i løbet af de 8 dage, som lejren varede!

Derfor håber jeg meget på, at jeg til næste sommer med støtte fra Lions Møn, vil kunne deltage på lejren igen, da denne uge har betydet noget helt særligt for mig!
 

Følg Lions