Sommerlejr i Roskilde for unge med fysisk handicap 2026
Lions gennemfører årligt sin traditionsrige sommerlejr for unge med fysisk handicap (18-35 år)
I 2026 er det lejr nr. 46, som finder sted 15-23 juli på Landbrugsskolen Sjælland v. Roskilde.

Aftenhygge ved bålet
På lejren er der plads til omkring 20 deltagere med handicap plus hjælpere. Den enkelte sørger selv for at skaffe sin hjælper. Hertil kommer en ledergruppe på tre unge, der driver lejren sammen med repræsentanter for arrangørklubberne, der er Lions Absalon Roskilde, Ramsø og Lejre.
Der kommer deltagere fra alle egne af landet.
I løbet af ugen veksler programmet mellem aktiviteter i lejren og udflugter.
På lejren i 2025 var programmet i hovedpunkter følgende:
16/7 onsdag
- Ankomst til lejren, åbning af lejren
- Lejrbål
17/7 torsdag
- Grøn Koncert Tårnby
18/7 fredag
- En dag i lejren
- Stjernekig på Brorfelde Observatorium
19/7 lørdag
- Program på skolen
- Option 1: Hygge på skolen. Option 2: En glad aften i byen,
20/7 søndag
- Tur til Boserupgård Naturcenter, Boserup Skov
- Show på skolen
21/7 mandag
- Strandtur til Vigen Strandpark
- Besøg af Henrik Nielsen, Lions 1. vicedistriktsguvernør i 106a
22/7 tirsdag
- Program i Roskilde
- Koncert, Byparken Roskilde
23/7 onsdag
- Festforberedelser
- Festaften med gæster fra Lions. Festmiddag. Dans til livemusik v. pianist Morten Fischer
24/7 torsdag
Afrejse formiddag
Kontakt din lokale Lions Klub, hvis lejren er noget for dig. Se her hvilke klubber, der er i nærheden af dig: www.lions.dk/find_din_lokale_klub (kopier og indsæt i din browser, hvis link ikke er aktivt)
Mange klubber betaler ophold for en deltager og evt. hjælper. Ring til Villy Vibholt, udvalgsformand for sommerlejren på 23728175 eller send en mail til handicaplejr@lions.dk, hvis du vil vide mere om lejren.
Følg Lions