Unge fra 16 lande på sommerlejr i Hirtshals
27 unge fra 16 lande samles til international sommerlejr i Hirtshals. Lions Hirtshals arrangerer lejren, et udvekslingsprogram for unge fra forskellige lande i verden. Formålet er at skabe venskaber, fremme fred ogsikre samarbejde i en urolig verden.
De unge starter med at bo hos en værtsfamilie i en uge - for på den måde at få kendskab og forståelse for den danske kultur og dagligliv. Derefter flytter de unge ind i en fællescamp med Hirtshals Hallen som ramme. Her bliver der især sat fokus på at danne relationer og nye venskaber på tværs af landegrænser.
I Hirtshals er der unge fra Belgien, Brasilien, Finland, Indien, Indonesien, Italien, Mexico, Norge, Polen, Rumænien, Serbien, Spanien, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Ukraine.
Lions Internationale ungdomsarbejde, YCE, arbejder på tre områder:
Arrangere ungdomslejre i Danmark
Være værtsfamilie for et ungt menneske, der besøger Danmark
Udsende unge fra Danmark til ungdomsudveksling i andre lande.
En tilsvarende lejr afholdes samtidig i Videbæk.
Følg Lions