Klubtyper
Ønsker du at etablere en klub i dit lokalområde, er der forskellige muligheder for valg af klubtype.
Valg af en klubtype
Klubber, der tager udgangspunkt i lokalsamfundet er vores traditionelle klubtype, men det er ikke altid den, der passer til alle. Derfor tilbyder vi flere klubtyper, du kan vælge imellem:
Traditionelle Lions klubber er ideelle til at samle en gruppe lokale folk for at opfylde behovene i deres lokalområde - og kan dannes hvor som helst. Der er både rene mande-/kvindeklubber og blandede klubber.
LEO klubber er unge mellem 16 og 30 år. En LEO klub er altid tilknyttet en traditionel Lions klub, (fadderklubben) som er sponsor og vejleder for klubben.
Campus Lions klubber er udformet til at fungere i studiemiljøer. Deltagere er universitetsstuderende, administratorer og andre personer på eller omkring læreanstalten. Medlemmer tjener campusfællesskabet og udvikler samtidig værdifulde lederskabs- og businessfærdigheder.
Filialklubber
Hvis der er en velfungerende klub i nærheden, men der geografisk er mulighed for en mindre klub, kan der oprettes en såkaldt filialklub, som køres i samarbejde med hovedklubben.
Venner af Lions
Flere klubber har opbygget en vennekreds af personer, som gerne vil give en hånd med ved større arrangementer. Det er typisk personer, som ikke har mulighed for at blive fuldgyldigt medlem f.eks. på grund at stort arbejdsbyrde, forretningsrejser, familieliv mv.

"Vi er lige fra læger til skolelærere, bygningsarbejdere og præster. Det er en bred vifte af mennesker, der hjælper vores klubber til at vokse og udføre mange forskellige opgaver. "
- Gert Andersen, Højby
Følg Lions